EN1822-klassificering - hvorfor det er vigtigt

Siden fremkomsten af Covid-19 og den globale indsats for at minimere smittespredningen i befolkningen har der været et fornyet fokus på at bestemme, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at reducere risikoen for luftbåren overførsel af luftvejsvirus, herunder Covid-19, i en række indendørs miljøer med tæt kontakt.

Der er tegn på, at højeffektive partikelfiltre (HEPA-filtre) kan fungere som en effektiv supplerende foranstaltning til at fjerne Covid-19-partikler fra indeluften. Det er dog vigtigt at skelne mellem de forskellige luftfiltreringssystemer på markedet og afgøre, hvilke der er tilstrækkeligt effektive til at sikre fjernelse af små viruspartikler som Covid-19.

En væsentlig del af afgørelsen af, hvilke luftrensningssystemer der bruger de rette filtre, som kan sikre filtrering af luftbårne vira og bakterier, er klassificeringen i henhold til European Standard 1822 (EN1822). Den indeholder en teststandard til kategorisering af partikelfiltre i forskellige effektivitetsklasser.

Her giver vi et overblik over EN1822-klassificeringen og dens betydning, når man overvejer, hvilke luftfiltreringssystemer man skal bruge som en foranstaltning til at reducere risikoen for Covid-19-overførsel indendørs.

Hvad er EN1822-klassifikationen?

Klassifikationen European Standard 1822 blev udviklet i slutningen af 1990'erne og anses for at være revolutionerende, da den giver mulighed for at bestemme et systems absolutte minimumseffektivitet for partikler uanset størrelse, herunder den procentdel af partikler, det kan fjerne fra luften. Dette giver de detaljerede oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvor godt filteret i et bestemt luftfiltreringssystem kan beskytte mod luftbåren smitteoverførsel, og hjælper derfor med at vælge, hvilket luftfiltreringssystem der skal bruges som en effektiv kontamineringsforebyggende foranstaltning.

Efterfølgende trådte "EN1822-testprotokollen" i kraft i 2000, også kendt som MPPS-testen (Most Penetrating Particle Size), som er blevet verdens strengeste og mest robuste standard til vurdering af luftfiltres effektivitet.

EN1822-klassificeringen består af en todelt test, som omfatter:

Del 1: Find ud af, hvilken partikelstørrelse der hurtigst trænger igennem HEPA-filteret;

Del 2: Test af HEPA-filter udelukkende baseret på partikelstørrelsen bestemt i del 1 for at bestemme effektiviteten ved forskellige lufthastigheder og simulere praktiske driftsforhold ved forskellige ventilatorhastigheder, da effektiviteten afhænger af den hastighed, hvormed luften strømmer igennem.

Ved at teste filtermedierne på denne måde kan man få oplysninger om effektiviteten i det absolut værst tænkelige scenarie - hvor et filter testes for at opfange partikler af den mest vanskelige størrelse og hastighed - i modsætning til ældre tests, der kun afgør, om et filter kan opfange partikler på 0,3 μm eller større, som kun udgør en brøkdel af luftforureningen.

De tests, der udføres under EN1822-klassifikationen, er grundlæggende en betydeligt mere grundig metode til at bestemme effektiviteten end andre tests, der tidligere er blevet brugt, og bør være den gyldne standardklassifikation, der bruges af producenterne til at demonstrere effektiviteten af de filtre, der bruges i deres luftrensere. Det ville give nogle af de nødvendige forsikringer om, at systemerne bruger et filtermedie, der er egnet til at bekæmpe ikke kun overførslen af Covid-19, men også det brede spektrum af vira, bakterier og andre ultrafine partikler, der er mindre end 0,3 μm i størrelse.

Hvordan blev filtre testet før EN1822?

Før EN1822 blev effektiviteten af luftfiltreringssystemer traditionelt vurderet ud fra deres evne til at opfange partikler helt ned til 0,3 mikrometer (μm) ved hjælp af DOP-testen (Dispersed Oil Particulate). Denne test blev først udviklet i 1950'erne på et tidspunkt, hvor det var langt sværere at måle partikler mindre end 0,3 μm nøjagtigt.

Selvom DOP-testen giver nogle oplysninger om luftfiltreringssystemers evne til at fjerne partikler på 0,3 μm eller derover, kan den ikke bestemme effektiviteten af et luftfiltreringssystem til at fjerne mindre partikler såsom SARS-COV-2-coronavirus, som har en diameter på mellem 0,25 og 1,0 μm. Det kan heller ikke bruges til at afgøre, om filteret i en luftrenser kan filtrere andre respiratoriske vira og bakterier, der er mindre end 0,3 μm.1

Da de fleste HEPA-luftrensere på markedet nu hævder at være 99,97 % effektive til at fjerne partikler helt ned til 0,3 μm, er det bydende nødvendigt, at producenterne afklarer, om filteret i luftfiltreringssystemerne også kan fjerne mindre vira og bakterier, hvoraf mange er mere skadelige for folkesundheden.

I forbindelse med den nuværende pandemi er det ikke længere tilstrækkeligt at bruge DOP-testen til at bevise, at et filtermedie er effektivt til luftfiltrering.

Hvordan blev IQAir HyperHEPA-filteret testet?

IQAir HyperHEPA-filteret ("IQAir-filteret") i en luftrenser som IQAir Cleanroom H13 har gennemgået de strenge klassificeringstest i henhold til EN1822 og opfylder ikke kun standarden for HEPA-filtre - defineret som ≥ 99,97 %-effektivitet for partikler med en størrelse på 0,3 μm - men overgår endda denne standard.

Testrapporter viser, at IQAir-filteret effektivt fanger partikler helt ned til 0,14 μm i værste fald ved to forskellige luftmængder: 99,95 % ved luftmængder på op til 240 m3/t (141 kubikfod pr. minut) og over 99,5 % ved luftmængder på op til 560 m3/t (330 kubikfod pr. minut).

IQAir-filteret har vist sig at opfange selv partikler i nanometerstørrelse med en effektivitet på mindst 99,95 % ved ventilatorhastighed 1 og 4 og en effektivitet på 99,5 % ved maksimal ventilatorhastighed.

Konklusion

Mens lande over hele verden fortsætter med at tackle spredningen af Covid-19 og træffer passende foranstaltninger for at reducere risikoen for yderligere infektioner, er det afgørende, at producenter af luftfiltreringssystemer giver klarhed over, i hvilket omfang deres systemer kan fjerne små partikler som SARS-COV-2-coronavirus fra indeluften.

EN1822-klassificeringen går videre end resultaterne af den nu forældede DOP-test og giver denne tiltrængte klarhed. EN1822-klassificeringen bør betragtes som guldstandarden for bestemmelse af effektiviteten af filtre, der bruges i luftfiltreringssystemer.